Sigurd fortæller HC Andersen – Teaterkoncert for hele familien

Sigurd Barrette fortæller om H.C. Andersen - teaterkoncert

SIGURD FORTÆLLER H.C. ANDERSEN er en teaterkoncert med fortælling, musik, sange, skuespil og balletdansere, beregnet for hele familien. Sigurd Barrett, som har modtaget en lang række priser for sit arbejde med formidling, fortæller en perlerække af Andersens berømte eventyr, som visualiseres af musikere, skuespil og dansere. Den røde tråd i dramaturgien er, hvordan Andersens eventyr kan forstås og bruges af moderne børn og unge i vores egen samtid. Med sig har Sigurd guitaristen og trompetisten Eskild Dohn samt skuespilleren Sandra Bothmann og balletbørn fra Det Kgl. Teater Balletskolen Odense. Forestillingen bygges over Sigurd Barretts bog ”Sigurd fortæller H.C. Andersens eventyr” med tilhørende sange.

Målgruppe: Familier i tre generationer, børn fra 5 år, forældre og bedsteforældre.

Varighed: 2 x 45 min

Medvirkende: Sigurd Barrett (sanger, fortæller og pianist)
Eskild Dohn (guitar, trompet, fløjte og replikker)
Orkester: Bas, trommer og to strygere som track
Skuespiller Sandra Bothmann
Balletbørn fra Det Kgl. Teaters Balletskole, Odense

Produktion: Produktionen skabes ud fra manuskript af Sigurd Barrett og med instruktion af Louise Schouw. Scenografi skabes med inspiration fra H.C. Andersens papirklip, og koreografi skabes af balletinstruktør fra Det Kgl. Teaters balletskole i Odense, Line Friis. Forestillingen forventes at have premiere på Odense Teater oktober 2024 og dernæst spille rundt i de danske teaterforeninger samt på Det Kgl. Teater Gamle Scene i København.

Spilleperiode: Oktober 2024 til juni 2025.
Forestillingen er godkendt i formidlingsordningen.
Book forestillingen hos Sigurds manager Louise Schouw på telefon
28882838 – LS@LouiseSchouw.dk

Pressefoto

Klik på det foto, du ønsker. Højreklik dernæst og vælg “Gem som”.