Sigurds Danmarkshistorie

Sigurd blæser støvet af Danmarkshistorien med et brag af en koncert fyldt med myter, fortællinger, historiske fakta – og ikke mindst masser af musik.
 Danmarkshistorie er spændende og fyldt med levende fortællinger om markante personer og drabelige hændelser. Det bliver derfor en spændende rejse tilbage i tiden, når Sigurd i ord og toner fører os igennem historien fra stenalder til nutid. På sin dybt engagerende måde vil han fortælle om vigtige øjeblikke i vores historie, om vikinger, munke, konger og krige – alt sammen krydret med sange fra hans store projekt ”Sigurds Danmarkshistorie”.Det er en oplagt mulighed for, at hele familien kan få en dejlig fælles oplevelse. En oplevelse, der forhåbentlig kan skabe gode snakke og endnu mere nysgerrighed efter at dykke ned i vores historie – den historie, som har været med til at gøre os til det folk, vi er.

Pressefoto

Klik på det foto, du ønsker. Højreklik dernæst og vælg “Gem som”.